Overgange
Her kan du læse om de forskellige overgange til eller fra Bullerbo
Samarbejdsaftale mellem Bullerbo og Dagplejen - Med udgangspunkt fra "Den gode overgang til Børnehave"
Hvilket fælles grundlag arbejder vi ud fra i overgangene?
- En måned før start kontakter dagplejeren børnehaven med henblik på besøg, der hvor det geografisk er muligt.
- Hvor det ikke er muligt bliver overleveringen udelukkende pr. telefon.
- Ved overleverig af børn fra dagpleje til Bullerbo tilstræbes det, at mødet bliver fysisk mellem forældre, dagplejer og kontaktpædagog.
- Ved dagplejerens besøg, er det institutionen der er ”vært”. Hvis den ansvarlige kontaktperson eller dagplejeren bliver forhindret, ringes der afbud, og der aftales nyt besøg.
- Der aftales en tidsramme for besøget.
- Der laves aftale om tidspunkt for overlevering pr. telefon, der hvor forældrene har skrevet under på: ”Samtykke for overlevering til børnehave”
Målet for et børnehavebesøg er:
- At barnet ser og oplever de fysiske rammer for at kunne forberede sig til børnehave.
- Møde den nye kontaktpædagog.
- Evt. mødes med tidligere venner fra dagplejen, for at imødekomme genkendeligheden.
Ud over hjernen og hjertet, tages der udgangspunkt i følgende punkter ved telefonsamtalen.
- Hvordan reagerer barnet i nye omgivelser?
- Hvad er barnet især glad for eller optaget af for tiden?
- Hvordan er barnets selvhjulpenhed?
- Dagplejeren indhenter samtykke til overleveringssamtalen.
- Dagplejeren tager initiativ til mødet i børnehaven.
- Ved dagplejerens besøg i børnehaven aftales hvornår kontaktpædagogen ringer om overlevering.
- Forældrene inddrages gennem dialogredskabet hjernen og hjertet.
- Forældrene forpligter sig til selv at kontakte børnehaven med henblik på den gode overgang for barnet.
- I tilfælde af at der ikke ligger skriftlig samtykke om overlevering fra forældrene, har forældrene det fulde ansvar for overlevering af barnet.
Dagplejerne i Midtbyen er altid velkommen til, at komme på besøg i institutionen og i deres kolonihave i engene.
Samarbejdsaftale For Vejle Midtbyskole og børnehaverne: Havnely, Skovhulen (Trip Trap Træsko), Børnehuset Ved Banen, Mælkevejen, Bullerbo & Helgesvej
I Vejle Kommune tænkes følgende tre perspektiver ind i arbejdet med overgange:
- Barnets perspektiv – I børnehøjde
- Barnets stemme skal bringes i spil ved overgangen til det nye
- Barnet føler sig tryg i overgangen
- Barnet inddrages, støttes og oplever at være parat og kunne begå sig i skolen
- Barnet oplever, nærværende voksne, der lytter til og taler med barnet og sikrer barnets deltagelse i fællesskabet
- De professionelles perspektiv – Vi står på tæer
- De professionelle kender hinandens pædagogiske praksis
- De professionelle i børnehaver og skoler arbejder på systematiske måder, som giver barnet en oplevelse af genkendelighed
- Læring og læringsmiljøer tilrettelægges, så de både tilgodeser og udfordrer det enkelte barn
- Arbejdet organiseres, så forældrene føler sig inddraget
- Forældrenes perspektiv – Forældrene på banen
- Forældre inddrages så tidligt som muligt i barnets overgang
- Forældre betragtes som sparringspartnere og medvirker til at skabe sammenhæng i overgangen
- Forældre inddrages aktivt og ligeværdigt som medspillere om deres barns læring og udvikling både socialt og fagligt
Samarbejdet foregår i et forpligtigende læringsfællesskab, hvor der til hvert møde udarbejdes dagsorden af Vejle Midtbyskole ud fra temaer og punkter, der er aftalt på tidligere møder.
Hvad mødes der om
Gruppen samarbejder omkring at skabe den bedst mulige sammenhæng og overgang for børn og forældre. Aftale grundlæggende principper for ”den gode overgang” og principper for samarbejde i Tovholdergruppen.
Hvor og hvor ofte mødes ledergruppen?
Gruppen mødes hos hinanden på skift fire gange årligt. Yderligere møder aftales efter behov.
Møderne er af to timers varighed – tidspunkt for kommende aftales på mødet forinden.
Dagsorden udarbejdes af Vejle Midtbyskole.
Referat udarbejdes på skift. Den der afholder mødet refererer. Referatet tilgår hele gruppen og lægges i en mappe på SBsys.
Tovholdergruppen består af de pædagoger der er tovholdere på storegrupperne/skolestartsgrupperne i børnehaverne, samt Vejle Midtbyskoles
børnehaveklasseteam.
Hvor og hvor ofte mødes tovholdergruppen?
Gruppen mødes på Vejle Midtbyskole fire gange årligt. Yderligere møder aftales efter behov. Tidspunkt og længde for kommende møder aftales på evalueringsmødet i maj/juni.
Hvad mødes der om
Gruppen samarbejder omkring at skabe aktiviteter ud fra ledergruppens principper og aftaler for den ”gode overgang”. For at sikre genkendelighed for børnene, arbejdes der med et centralt bestemt fælles tema i børnehaverne og i skolen. Arbejdet med temaet følges op i Førskoleperioden fra marts til og med juni. Der aftales om der skal være et ”overgangsobjekt” (fx kompetence- og interesseblomsten) på januarmødet.
Overleveringssamtaler foregår som udgangspunkt i børnehaverne og er af 20 minutters varighed. Indholdet af samtalen styres ud fra overgangsmodulet ”Hjernen & Hjertet” og
struktureres vha. dialogredskabet Vækstmodellen*.
- Børnehaven udleverer skema med vækstmodel til forældrene, som skal forberede sig til
overleveringssamtalen - Ved deltagelse af tolk udvides samtalen til at vare 30 min.
Ved børn med udfordringer inviteres div. ressourcepersoner fra TCBU med. Samtalen er af 40
minutters varighed.
*Vækstmodellens faser
1. Hvad går godt?
2. Udfordringer
3. Muligheder
4. Aftaler
5. Det bedste i samtalen i dag